|
KN Tagdækning har gennem mange, mange år støttet en lang række foreninger, institutioner og arrangementer, som lever op til vores ønske om at gøde social ansvarlighed, lokalt engagement og aktivt liv.
Vi har gennem de sidste 33 år været en aktiv del af tagdækningsmarkedet i Danmark; primært Vestjylland. Det har givet os mulighed for at deltage i mange spændende arrangementer og aftaler om markedsføring; både traditionelle og i særdeleshed utraditionelle. Det har vi sat stor pris på at være en del af. Vi har også altid forsøgt at se lidt længere frem end vores kolleger og turdet handle både positivt og negativt.
Desværre har tidens ugunst ramt nogle kolleger og desværre også nogle kunder, hvilket i begge tilfælde (sammen med et utrolig presset marked) medfører, at vi nu og fremover kommer til at arbejde lige på stregen af et overskud.
For at fastholde vores konkurrenceevne har vi derfor i foråret 2010 besluttet at opsige alle sponsorater, avisleverancer m.m.
Vi takker for samarbejdet og håber på forståelse for, at vi griber til rettidig omhu.
|
En holdning er en mening, som er blevet grundlæggende for os. Vi bruger vores holdninger som genveje i dag-til-dag-løsninger på praktiske og/eller moralske spørgsmål. Vores holdninger gør det med andre ord lettere at gennemleve de utallige valgsituationer, som vores hverdag byder på. Samtidig er vores fælles holdninger også en vigtig del af fællesskabsfølelsen i KN Tagdækning A/S.
|